Malene var kun et barn, da hun første gang havde sex.
Mod sin vilje.
Og hun var kun et barn, da hun anden gang havde sex.
Mod sin vilje.
To 17-årige drenge skiftedes en nattetime for næsten et år siden til at holde hende fast på en seng i et lille værelse på et børnehjem i Jægerspris.
Hun havde været oppe at skændes med en dreng fra børnehjemmet samme dag. Og om aftenen fortalte han hende, at han gerne ville sige undskyld og inviterede hende med ind på sit værelse.
Men i stedet for en undskyldning ventede et mareridt bag døren.
For den 17-årige havde fået besøg af en jævnaldrende ven.
Og i samme øjeblik hun var inden for døren, kastede den ene sig over hende og fik hende ned at ligge.
Imens den ene pressede hende ned og holdt hende for munden og om halsen, voldtog den anden hende.
Så byttede de plads.
Og så byttede de plads igen.
Først da drengene hørte nogle af de voksne på gangen, slap de Malene.
Hun hoppede resolut ud af vinduet, fik trukket sine bukser på, og blev fundet grædende på Hovedgaden i Jægerspris af en familie.
De hjalp hende tilbage til børnehjemmet, hvor hun forsvandt ind på et badeværelse.
Og her gik hun i gang med det, hun havde gjort siden den første gang, hun blev misbrugt; Hun skar i sig selv. På armene og i halsen med et barberblad.
Én af de to gerningsmænd havde imidlertid hørt hende og kom ind på badeværelset, "Så slog jeg ud efter ham med barberbladet, og så låste jeg mig ind på et andet badeværelse og skar videre, mens jeg græd."
Personalet hørte hendes gråd, og de fik hurtigt tilkaldt en ambulance, der kørte hende til skadestuen i Frederikssund.
Og efter at have konstateret, at snitte-skaderne ikke var alvorlige, blev Malene sendt videre til den psykiatriske skadestue.
Her tilkaldte man politiet, da det stod klart, at der var sket en forbrydelse.
Så turen gik videre til politistationen i Frederikssund, hvor hun var flere timer, inden hun den følgende morgen blev kørt til undersøgelse på Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet i København.
"Det var meget ydmygende så kort efter, at det var sket, at jeg skulle ligge dér med spredte ben. Heldigvis var det tre kvinder, der var der. Det mest ydmygende var nok, at de filmede det, så man kunne bevise, om der var sår og rifter," fortæller Malene.
Under undersøgelsen fandt man noget af det DNA-materiale, der i retten var med til at overbevise domsmænd og dommeren om, at Malene talte sandt.
Men inden dommen faldt onsdag var der gået næsten et år. Et forfærdeligt et af slagsen for både Malene og hendes mor.
"De sagde, at fordi jeg kun var 15 år, ville det være en af den slags sager, der gik hurtigt. Men der er gået næsten et år, hvor jeg ingenting har hørt. Det synes jeg ikke er hurtigt. Og de to drenge var kun varetægtsfængslet i 14 dage," siger Malene og fortæller, at hun ikke har modtaget psykologhjælp efter voldtægten:
"Jeg blev akut-flyttet til et opholdssted i Jylland, for at de ikke skulle kunne finde mig. Her mente de ikke, at der var brug for det," fortæller Malene i dag. Og kan ikke helt forstå den vurdering.
Så derfor skal hun nu begynde at gå hos en psykolog. Og måske kan hun senere i år også begynde at gå i skole igen.
For siden de forfærdelige begivenheder i januar, har hun ikke rigtig været i gang med noget.
I det år, der er gået, har hun været bange for mænd:
"Når der er drenge eller mænd, der kigger på mig....det kan jeg bare ikke klare. Det er ok, hvis jeg kender dem og føler mig tryg. Men bare det at gå på gaden og der så er en, der kigger, gør mig bange."
Tirsdag tog Malene imidlertid et stort skridt.
Mens de to drenge sad udenfor og kunne høre det hele, måtte hun foran dommer, domsmænd, anklager, forsvarer og sin mor fortælle nøjagtig, hvad der skete i værelset på børnehjemmet i Jægerspris.
Og selv om det var ubehageligt, fortalte hun det hele.
Hvor lang tid den ene var oppe i hende. Og så den anden.
Alle de detaljer, som hun ellers ikke havde talt om.
"Jeg kunne mærke, at det var hårdt for min mor. Men nu vil jeg gerne videre. Jeg vil gerne ud med det. Af med det. vise, at jeg er stærk. At det betyder noget, det de gjorde. Nu skal de i fængsel og bliver sendt ud af landet. Så selv om det har været hårdt, vil jeg opfordre alle, der oplever noget, til at melde det. For det betyder noget."
Publiceret: 23. December 2011 00:12