Danmarks største sundhedsvæsen bliver klogere af de patienter, der klager over behandlingen på Region Hovedstadens hospitaler. Det viser en opgørelse over gennemførte dialogsamtaler i 2011.
Alle patienter eller pårørende har ret til en såkaldt dialogsamtale med relevante sundhedsansatte inden for fire uger, hvis de har klaget over behandlingen i sundhedsvæsenet til Patientombuddet.
Ikke alle vælger at tage imod tilbuddet, men i 2011 afholdt Region Hovedstaden 163 dialogsamtaler om behandlingen på regionens hospitaler.
Og på baggrund af 52 procent af dialogsamtalerne er der sket ændringer i procedurer og instrukser, eller der er taget andre initiativer.
Et konkret eksempel fra et hospital er f.eks. opsætning af skærme af hensyn til privatlivets fred.
Hospitalsdirektionerne skal også holde sig ajour med klagesagerne og den læring og forbedringer, de har givet anledning til.
"Dialogsamtalerne er et fantastisk værktøj for os. Det giver sundhedspersonalet mulighed for at lære af patientoplevelserne og forhåbentlig undgå noget lignende fremover. Vi kan acceptere fejl, men vi har brug for at vide, at det er anerkendt og forstået, og især at det ikke vil ske for andre. Det er en grundlæggende sund udvikling, som dialogsamtalerne er med til at understøtte," siger 1. næstformand for regionsrådet, Birgitte Kjøller Pedersen (SF).
Ofte er en undskyldning nokI 41 procent af tilfældene valgte patienten eller den pårørende efter dialogsamtalen at trække klagen tilbage, så der ikke skete yderligere behandling hos Patientombuddet.
Spørger man patienten eller den pårørende, hvorfor klagen blev trukket tilbage, så handler det både om at få en forklaring på et forløb eller en begivenhed – men også om at få en undskyldning, oplyser Region Hovedstaden.
Ud af de 66 klager der blev trukket tilbage i 2011 efter en dialogsamtale, svarer halvdelen af klagerne i en spørgeskemaundersøgelse, at de trak klagen tilbage, fordi de havde fået en undskyldning for behandlingen.
I undersøgelsen kan der angives flere årsager til at trække klagen tilbage. I 80 procent af tilfældene skyldtes det bl.a., at klageren fik en forklaring, og 56 procent angiver, at de gjorde det også, fordi de fik at vide, hvordan hospitalet havde lært af forløbet.
"Det indikerer, at de patienter og pårørende, der har trukket klagen tilbage, må have følt, at de har fået en tilfredsstillende forklaring på de forhold, som de klagede over," siger Rita Ravn, leder af Region Hovedstadens Patientkontor.
Publiceret: 12. April 2012 13:54