To rumænske mænd fik en gratis bustur tilbage til hjemlandet, efter at de var blevet taget i butikstyveri lørdag eftermiddag i et supermarked i Ishøj Bycenter.
Lørdag den 14. april klokken 1653 blev butikstyveriet anmeldt i supermarkedet i Ishøj. Politiet kørte til stedet. To rumænske mænd på henholdsvis 22 og 23 år blev set gemme pålægsvarer i ærmerne og forlade butikken uden at betale. Mændene blev tilbageholdt, indtil politiet kom til stedet. Mændene blev herefter anholdt og kørt til Albertslund politigård. De fik begge en advarsel og blev sat på en bus tilbage til Rumænien, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Publiceret: 16. April 2012 14:21